Regeringen skuffer ildsjæle på landet

VANTRO: Regeringen flytter en tredjedel af pengene i det folkeligt baserede LAG-program til landbruget. Vrede og vantro hos aktørerne

NORDJYLLAND: Regeringen og dens støttepartier svigter landdistrikterne.

Opfattelsen er helt entydig i de nordjyske foreninger, der arbejder for at sikre liv og udvikling på landet, efter at en tredjedel af de penge, der skulle gå til erhvervs- og kulturinitiativer i landdistrikterne, er givet til landbruget.

Det drejer sig om 27 millioner kroner ud af 90 millioner hvert år de kommende fire år.

- I forhold til den samlede landbrugsstøtte er det småpenge, men det er et ødelæggende anslag mod vores arbejde, fastslår Asger Andersen, Vegger, formand for LAG Jammerbugt og Vesthimmerland.

Foreningen er en af de 26 folkevalgte lokale aktionsgrupper ud over Danmark, som forvalter den lille del af EUs landdistriktsprogram, der ikke retter sig direkte mod landbruget eller fiskeriet - kendt som LAG-midlerne.

Hver gruppe får stillet midler til rådighed fra Erhvervs- og Vækstministeriet og EU. Aktionsgruppens bestyrelse tildeler pengene til lokale aktiviteter, der kan styrke udviklingen i deres område. Af landdistriktsprogrammets samlede budget på 1,3 milliarder kroner årligt i Danmark, udgør LAG-midlerne 90 millioner.

Bombe i julegave

- Vi fik en bombe i julegave. Beskeden kom på mail fra Erhvervsstyrelsen juleaften klokken 17:30, fortæller Asger Andersen.

LAG-formænd og borgmestre var budt til møde med områdets ansvarlige minister, Troels Lund Poulsen (V) 8. december. Temaet var regeringens vækstplan, men der blev ifølge Asger Andersen intet blev oplyst om den forestående nedskæring.

I mail’en forsøgte ministeren at udviske indtrykket af beskæringens omfang. ”Som led i aftalen har det været nødvendigt at omprioritere midler inden for landdistriktsprogrammet til kvælstofindsatser. Det betyder, at der fra 2017 vil være lidt mindre til de lokale aktionsgrupper”.

Asger Andersen:

- Det er ikke bare en politisk prioritering, men simpelthen dårligt købmandskab. Det giver slet ikke mening, erklærer han.

I en skarpt formuleret henvendelse til erhvervs- og vækstministeren og Folketingets landdistriktsudvalg gør LAG Jammerbugt/Vesthimmerland sine resultater op:

”Vi var vi med til at skabe over 100 nye lokale, permanente job i den gamle programperiode”. Det skete ifølge henvendelsen selvom op mod tre fjerdedele af midlerne gik til projekter i kategorien ”attraktive levevilkår” hvor den mulige jobskabende effekt er indirekte.

I den nye programperiode (2014-2020) er der langt mere fokus på erhvervsprojekterne, og i det første år gik over 70 procent af midlerne til erhvervsprojekter.

”Det er indtil videre lykkedes at skabe knap 1 ny permanent arbejdsplads pr. 100.000 LAG-kroner investeret i erhvervsprojekter”, oplyser gruppen, og gør yderligere opmærksom på, at danske statskasses andel kun udgør de 20.000 kroner. Resten af LAG-støtten er EU-penge.

Anne Odgaard Ritman vurderer, at LAG-støtten til Mariagerfjord og Rebild har skabt 50 arbejdspladser i sidste periode. Her har fokus i højere grad været rettet mod de såkaldt bosætningsfremmende initiativer.

Et gok i nødden

Blandt formænd og koordinatorer i de fem nordjyske LAG’er er der enighed om protesten mod nedskæringen i ordningen.

- Politikere fra højre til venstre taler om et Danmark i balance, men det holder ikke, når det kommer til realiteter, siger formand for LAG Nord, landmand Frode Thule Jensen, Østervrå.

- Det er et gok i nødden på en masse stærkt engagerede mennesker. Mærkeligt, at regeringen er så lidt ambitiøs på Danmarks vegne, siger Anne Odgaard Ritman, koordinator i LAG Himmerland.

Hun peger på, at de danske LAG-er indgår i et europæisk netværk af aktører, som arbejder for at fastholde og fremme udvikling i landdistrikterne.

”Vi er i dag blevet til bundskraberen i Europa, når det kommer til indsatsen i regi af den bottom up model, vi selv har været foregangsmænd for at etablere”, påpeger LAG Jammerbugt/Vesthimmerland i brevet til minister og folketing.

I brevet udtrykkes også undren over, at støtten skæres ned, uden at vente på evalueringen af den gamle program-periode.

Det erklærede formål med nedskæringen er, at pengene skal være med til at finansiere den omfattende fødevare- og landbrugspakke, som regeringen sammen med Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance fremlagde op til jul. De mange initiativer, herunder en ny forståelse af miljøreguleringen af landbruget, vil angiveligt kunne bidrage med godt én milliard kroner i ”strukturelt bruttonationalprodukt” og et løft i miljøtilstanden i 2021, men koster mellem 368 og 655 millioner kroner om året at gennemføre.

- Jeg tror, at landmændene vil have sig frabedt at blive taget som gidsler i den her sag, erklærer Peter Bach Frederiksen, koordinator i LAG Vesthimmerland.

Små penge, stor forskel

I forhold til den samlede landbrugsstøtte på omkring syv milliarder kroner udgør LAG-midlerne en brøkdel.

Men pointen for LAG-lederne er, at de små penge gør en stor forskel. De kan virke som en døråbner hos banker og kreditforeninger.

- Vores midler er penge lige ned i egenkapitalen hos de virksomheder, vi støtter, og kan gøre forskellen på, om de bliver til noget eller ikke. Får de ikke pengene, er der kun bankerne tilbage. Det er de ikke altid gearet til, siger Asger Andersen, LAG Jammerbugt/Himmerland.

Koordinator i LAG Thy-Mors, Inger Bøgh Bisgaard, bekræfter indtrykket:

- Mange projekter var ikke blevet til noget uden LAG-pengene. Sådan er det.