• LAG Nord har samlet landsbyråd, landsbyforum og andre med interesse for landdistriktets udvikling til et fællesmøde i Østervrå. Foto: Kurt Bering

Velkomstpakke til nye beboere

Mere snak på tværs af kommuner

VENDSYSSEL: I landsbyen Mosbjerg får nye beboere besøg af Tolne-Mosbjerg landsbyråds formand Kirsten Walther, som har en velkomstpakke med. VENDSYSSEL: Fællesmødet i Østervrå var arrangeret af LAG Nord i samarbejde med landsbyforum og landdistriktsudvalg dækkende Hjørring, Frederikshavn og Brønderslev kommuner, og det blev holdt for anden gang.

- Når vi får nys om, at der er kommet nye til, så får de en blomst, en Mosbjerg vin, en pakke kaffe, en æske chokolade og en brochure med en samlet fortegnelse for foreninger og erhvervslivet. Folk er glade for, at vi kommer, og vi kan stikke en finger i jorden og mærke, om det er nogle, vi kan trække på, fortalte hun til deltagerne ved fællesmødet i Østervrå Kulturhus.

Her fortalte også andre ildsjæle om enkelttiltag, der har virket. Jette Løgsted fra Stenum gav en orientering om, at borgerlån har været en vigtig faktor for, at området med friskole og børnehave også har fået en hal og sidst et kulturhus.

- I 2002 samlede vi 1,4 mio. kr. ind i borgerlån til hallen, og i 2015 fik vi 600.000 kr. ind i borgerlån til kulturhuset. Det har vi gjort, fordi vi ved, der kommer ikke nogen udefra til vores lokalområde og gør noget. Vi samarbejder med kommunen om tilladelser, men det er frivillighed, der bærer projekterne. Borgerlån har været en succes hos os. Får nogen en ide, så bliver den drøftet på borgermøder, og får den tilslutning, er der tilsagn og frivilligt arbejde og borgerlån, der bærer, sagde hun.

Kirsebærtræprojektet i Voersaa, fællesspisning i Ørum og skabelsen af et samlingssted i Gerås ældste bygning var nogle andre eksempler på, at enkelt tiltag under de rette forudsætninger kan skabe en succes.

Om baggrunden for mødet sagde mødeleder Poul Berg, LAG Nord i en pause:

- Der er et behov for at fortælle om og udbrede kendskabet til de gode historier om landsbyer. De gode eksempler skal bredes videre ud. LAG Nord dækker alle tre kommuner, og der har været et ønske om at snakke mere sammen. Der sker også det her, at folk kommer til at snakke på kryds og tværs.